Hej! Glem ikke at logge ind for at se dine personlige tilbud og bonussaldo.
Log ind eller bliv medlem her:
Juleaften
Juleaften
I Danmark fejrer vi juleaften d. 24. december, hvor vi samles med familien, spiser noget god mad og åbner gaver. Det er en tradition mange er glade for, men har du nogensinde tænkt over hvor julen stammer fra og hvorfor vi egentlig holder juleaften?
Juleaften og kristendommen
I kristendommens øjne er juleaften en fejring af Jesus fødsel. Jomfru Maria fødte Jesus, guds søn, i en lade om natten mellem d. 24. december og d. 25. december. Jesus har stor betydning i kristendommen og derfor valgte kirken, at hans fødsel skulle fejres. Mange argumenterer derfor for, at julen stammer fra kristendommen.
Hvor stammer julen fra?
Tilbage i 600-tallet, inden kristendommen kom til Danmark, fejrede vikingerne også juleaften. De vidste på det tidspunkt intet til Jesus og Danskerne var ikke kristne, men troede i stedet på de nordiske guder. Vikingerne kaldte deres fejring for jul, som betød ”festerne”. Ordet Jul stammer altså fra vikingetiden.
Vikingernes juleaften bestod af druk og ofringer
Vikingerne drak og festede, når de fejrede jul. Til deres juleaften gav vikingerne ikke hinanden gaver, som vi gør i dag, men de ofrede køer og kalve til de nordiske guder. Druk og ofringer var en måde at ære de nordiske guder på og det skulle derfor sikre frugtbarheden, en god høst og gode plyndringer i det kommende år.
Kirken lavede om på vikingernes jul
I middelalderen fyldte den kristne tro og kirken mere i det danske samfund og juleaften var ikke længere, som da vikingerne fejrede jul. Kirken syntes, at juleaften skulle være en kristelig begivenhed og derfor burde omdøbes til Kristmesse. Det faldt dog ikke i god jord hos danskerne og folk blev stadig ved med at kalde det jul. Til gengæld blev det en realitet i England, hvor jul på engelsk hedder Christmas.
Kirken var ikke glad for de mange vilde fester og det massive indtag af alkohol, som vikingerne lagde for dagen, når de fejrede det vi i dag kender som juleaften. I 1100-tallet indførte kirken derfor julefred i 12 dage fra d. 25. december til helligtrekongersdag d. 6. januar. Gennem mange hundrede år, er den periode derfor blevet mere familieorienteret og roligere. Kirken har altså været med til at forme den jul, vi kender i dag.
Juleaften og julemanden
De fleste børn vokser op med troen om julemanden, der kommer med gaver juleaften. Historien om julemanden menes at stamme fra det 4. århundrede og omhandler biskoppen Sankt Nikolaus, der var kendt for sin gavmildhed. Senere blev han anset for at være en skytshelgen og var derfor meget populær i Holland og blev kaldt Sinterklaas. I 1800-tallet immigrerede mange hollændere til USA og her ændrede julemandens navn sig til Santa Claus.
Sankt Nikolaus boede i hvad vi i dag kalder Tyrkiet, og han var en lille og spinkel mand. Ligesom navnet, så har han også ændret udsende og nu kender vi julemanden som en stor tyk mand der bor på nordpolen. Coca cola har faktisk haft en finger med i spillet og skabt den røde og hvide dragt, som julemanden går klædt i når han kommer med gaver juleaften.
Hvad spiser danskerne juleaften?
Juleaften er fyldt med traditioner og varierer fra familie til familie. Vi nyder stadig både snaps, øl og vin til diverse julearrangementer og når vi fejrer juleaften. Men hvilke traditioner har vi med maden, der bliver serveret juleaften?
Juleaften og flæskesteg
Før 1500-tallet blev der kun serveret fisk juleaften, da danskerne pga. den katolske tro fastede indtil d. 25. december hvert år. Efter reformationen i 1500-tallet, kom kødet tilbage på tallerkenerne juleaften og mange valgte at servere gris.
Dengang var fersk kød en særdeles sjældenhed, men op til jul slagtede man grise og det betyd, at man kunne servere en flæskesteg med sprøde svær juleaften.
Lav din egen flæskesteg med sprøde svær, ved at følge denne opskrift.
Gås til jul?
Omkring år 1800 voksede borgerskabet i byerne og de ønskede at differentiere sig fra de simple bønder og begyndte derfor, at tilberede gås juleaften i stedet for flæskesteg. Det blev meget moderne, og flere og flere ønskede at servere en eksklusiv gåsesteg juleaften.
And på bordet juleaften
Ikke alle havde råd til at være med på moden og gøre som borgerskabet til jul. Derfor begyndte mange i stedet for at spise gås, at anrette and til juleaften. På den måde kunne flere distancere sig fra bøndernes flæskesteg. I dag er det meget forskelligt på hvad folk foretrækker, og nogle serverer meget forskellig slags kød juleaften.
Du kan sagtens lave en and, der kunne have været datidens borgerskab værdig.
Kartofler til jul
Borgerskabet elskede spisekastanjer til julemaden juleaften, men de var dyre og besværlige at pille, derfor valgte mange i stedet at brune små kartofler. Derfor spiser næsten alle danskere i dag brunede kartofler juleaften. Derudover bliver der også serveret hvide kartofler og mange steder, i især i Jylland, bliver der også serveret kartoffelchips juleaften.
Rødkål som tilbehør til maden juleaften
I 1800-tallet var det ikke kun kastanjer og søde brunede kartofler der var populære, det var også andre søde og syrlige retter. Derfor begyndte mange at lave rødkål som tilbehør til maden juleaften. I dag kan rødkålen købes på glas, men du kan også sagtens selv lave den.
Ingen jul uden brun sovs
Forstil dig: du har placeret det saftige stykke kød, de hvide- og brunede kartofler og rødkålen på en tallerken. Det næste du gør, er at hælde en eller to store skefulde sovs over – gerne så meget, at dine kartofler skal bruge redningsveste for ikke at drukne. Den brune sovs er bare prikken over i’et, når maden serveres juleaften.
Følg opskriften og servér den brune sovs til dine gæster juleaften.
Risalamande
Desserten juleaften er ikke til diskussion. Den har dog udviklet sig fra en simpel risengrød, der i 1800-tallet var en meget fornem spise, til den risalamande vi kender og nyde til juleaften i dag.
Vi ved ikke helt, hvordan den udvikling er sket. Mange mener, at det opstod under 2. verdenskrig, hvor husmødre kunne læse sig til, at de kunne strække den dyre grød længere, hvis de blandede den med fløde. En anden historie lyder, at retten blev opfundet på Hotel D’Angleterre, som en nødløsning på en dessert en sen aften.
Mandelgaven
Navnet Risalamande lyder fransk, men desserten er opfundet i Danmark og bliver spist juleaften. Dog stammer traditionen om mandlen og mandelgaven højst sandsynligt fra Frankrig, hvor man tilbage i 1500-tallet puttede en bønne i hellig tre kongers kagen, som de spiste d. 6. januar.
Juledesserten smager skønt og du kan finde en himmelsk opskrift lige her.
Julevarer og åbningstider i julen
Uanset om du skal have gæster eller være gæst juleaften, så kan du altid finde gode julevarer i Dagli'Brugsens avis. Avisen indeholder inspiration, et udvalg af aktuelle varer til en god pris – og gode tilbud lige nu.
Find din lokale butik og se alle åbningstiderne i julen her.